Disse sygdomme rammer hyppigt rygere

Personer der ryger har langt større chance for at blive ramt af sygdomme. I denne artikel vil du lære om nogle af de sygdomme der hyppigt rammer rygere, og hvilke fordele der ved at stoppe med at ryge.

 

Bivirkningerne ved at ryge er tydelige for dit åndedræt. Mange oplever derfor problemer med mere slim i halsen, og en generelt irritation i halsen og lungerne. Mange oplever også at de hurtigt bliver stakåndet når de f.eks. skal gå op ad trapper. Kronisk hoste oplever mange tobaksrygere også.

 

Når du stopper med at ryge, vil du dog opleve at mange af disse bivirkninger, vil forsvinde eller blive betydelig formindsket. Du vil opleve en bedre vejrtrækning inden for 72 timer, det uanset om du har røget 2 cigaretter om dagen, eller 30 cigaretter om dagen. Du vil også opleve at der ikke vil blive produceret så meget slim i din hals, og et markant fald i hvor meget du hoster, og desuden en markant bedre vejrtrækning inden for en måned. Som ex ryger vil du også opleve mindre betændte luftveje, og en generel bedre følelse i halsen. Dine cilla hår, som er med til at holde dine lunger rene, vil langsomt også begynde at vokse igen, og dine lunger vil dermed være i bedre stand til at nedbryde slim og bekæmpe infektioner. Når du stopper med at ryge, vil du også opleve langt færre forkølelser og færre infektioner i lungerne.

 

Dagligt brug af tobak øger chancen for at få mange alvorlige sygdomme. Nedenfor finder du en liste over de 7 værste sygdomme, rygning kan forårsage.

 

  1. Lungekræft: Lungekræft er den mest dødelige kræfttype. Cigaretrygning er den mest hyppige grund til at folk får lungekræft. Cigaretrygning er sågar ansvarlig for at 87% af alle tilfælde af lungekræft.
  2. COPD (En fælles betegnelse for en række sygdomme der skaber åndedrætsbesvær ligheder) COPD bliver med tiden værre og værre og til sidst kan det ende med at koste en livet. Omkring  80% af alle COPD tilfælde skyldes cigaretrygning. I USA er COPD den 3. mest dødelig sygdom.
  3. Hjerte sygdomme: Rygning skader næste alle dine organer i kroppen, hvilket også gælder dit hjerte. Rygning forårsager indsnævringer i pulsåren, hvilket gør du får svære ved at optage ilt, det resultere i mindre blod til hjertet.
  4. Astma: Astma er en kronisk lungesygdom, som gør man har en nedsat lungekapacitet, og dermed har sværere ved at trække vejret. Rygning påvirker ens luftveje og kan derfor trigge ens astma, og forårsage pludselige anfald.
  5. Hjerneblødning: Rygning påvirker som tidligere skrevet dine pulsåre, som gør det sværere at transportere blodet rundt. En hjerneblødning opstår når der midlertidig lukkes for blodet til hjernen.  
  6. Diabetes: Ved tobaksrygning har du nemmere ved at få diabetes 2. Risikoen for at få diabetes 2 er 30 til 40 procent større ved rygere end ved ikke rygere.
  7. Rygning mens man er gravid: At ryge cigaretter påvirker ikke kun moderen, men kan forårsage at babyen bliver født for tidligt, og resten af livet kommer til at leve med helbredsproblemer.

Hvordan påvirker rygning dine lunger?

Når du ryger cigaretter fylder du samtidig dine lunger med en masse kemikalier. Brændende tobak producere mere end 4.000 kemikalier. Nikotin, carbon og tjære er bare nogle af disse 4000 kemikalier. Rygning påvirker kraftigt dine lunger og dine luftveje. Rygere vil derfor oftere opleve problemer med åndedrættet og generelt at trække vejret, det kan være irriterende hoste, men også langt værre sygdomme som f.eks. kræft.

 

Sådan ændre dine lunger og luftveje sig når du ryger.

 

Cigaret rygning forårsager mange ændringer i dine lunger. Nogle ændringer er pludselige og er kun midlertidige ændringer, som forsvinder igen. Det kan f.eks. være forkølelse og lungebetændelse. Andre forandringer sker langsomt og forårsager ofte permanente forandringer som vil vare resten af livet. Dette er kroniske sygdomme som f.eks. “lungeemfysem” der er en hyppig lungesygdom for rygere.

 

Nedenfor er de nogle af de ændringer der sker i dine lunger når du ryger beskrevet.

 

De celler der producere slim i lungerne vokser, og der dannes endda flere af disse celler. Dette betyder at mængden af slim der produceres i halsen stiger, og den slim der produceres er tykkere, og ofte grøn.

 

Det system i lungerne, der sørger for at holde halsen ren for bakterier bliver nedsat. På lungerne sidder der nogle små hår, også kaldet “cilla” (SILL ee uh) Disse hår renser dine lunger.

Når du tænder en cigaret påvirker røgen disse hår, så de ikke har den samme rensende effekt for lungerne. Desuden reducere rygning med tiden, disse hår i lungerne.

 

Som tidligere skrevet, har rygeres lunger mere slim, og det renses desuden ikke optimalt ud. Det vil sige slimet bliver i dine luftveje og irritere lungerne, hvilket får dig til at hoste.

 

Dine lunger og luftveje bliver irreteret og betændte. De bliver desuden smallere og reducere din luft kapacitet, og dermed dit iltindtag. Selv en eller to cigaretter om dagen kan forårsage dette.

 

Med alderen ældes dine lunger, og nogle oplever problemer med deres lunger. Rygning gør at ens lunger bliver forældet hurtigere.

 

Ved rygning kan ens lunger blive ødelagt. Når det lungevæv man har i lungerne bliver ødelagt eller helt forsvinder, falder ens antal af luftrum også, det samme gælder de blodkar man har i lungerne. Dermed bliver det også muligt for kroppen at transportere mindre ilt til kroppen.

 

Ved tobaksrygning bliver ens hals og lunger, desuden også mindre beskyttet mod infektioner. Dit naturlige forsvar vil bliver svækket, og rygere vil ofte opleve langt flere problemer med lungerne.

 

Cigaretrøg indeholder desuden kemikalier, der gør at dine celler kan omdanne sig til kræftceller. Risikoen for at dø ved rygning stiger jo mere man ryger og jo længere man ryger. En person der har et forbrug på omkring 15 cigaretter om dagen eller mere, forkorter sit liv med ca. 10 år. i forhold til en person der aldrig har røget. Dette skyldes blandt andet, at cigaretrøg er så usundt for dine lunger. Dette er også grunden til at folketinget i 2007 lavede den store rygelov, hvis formål var at sætte en stopper for passiv rygning.

Røgens indhold og nikotin

Cigaretrøg indeholder mere end 7.000 forskellige stoffer. Størstedelen er gas og luftarter, de resterende er partikler. Dog er det mest kendte nikotin, som er det stof der skaber afhængighed. I cigaretrøgen er der omkring 70 stoffer, som er kræftfremkaldende.

 

Cigaretrøg indeholder blandt andet gasarten kulilte, som er en meget giftig gasart. Kulilten går ind og tager noget af iltens plads i blodet. Det bliver derfor sværere for blodet at transportere ilt rundt til kroppens organer, netop fordi kulilten går ind og optager noget af pladsen.

Det menes at der hos folk der ryger ekstremt meget, (også kaldet storrygere) har en meget dårlig ilttransport, man mener faktisk, at ilttransporten nedsættes med helt op til 15%.[1]

 

Man hører også så ofte om, hvorfor det er så vigtigt at gravide ikke ryger, netop fordi det jo kan skade barnet. Det der sker i kroppen når en gravid kvinde ryger er, at fostrets blod har en helt bestemt tiltrækningskraft på kulilte, og netop derfor er fostrene meget udsatte ved rygning.

Kulilte menes også, at have en væsentlig virkning på hjerte-kar-sygdomme.

 

Under produktionen af cigaretter, bliver der tilsat mange forskellige tilsætningsstoffer. Disse stoffer giver blandt andet smag, og er med til at påvirke holdbarheden på cigaretterne.

I 2016 blev en lang række tilsætningsstoffer forbudt, grundet den skadelige virkning.

 

Som tidligere nævnt, findes der mere end 7000 forskellige stoffer i cigaretrøg.

Cigaretrøg er et kompliceret mix, og nogle af disse stoffer som er i cigaretten er giftige. Her kan blandt andet nævnes: benzen, formaldehyd, polonium-210 og vinylklorid. Desuden findes der også giftige metaller og gasser i cigaretrøgen.

Når der ryges indendørs bliver luften forurenet af disse partikler, og gasser som røgen indeholder. Dette betyder også, at det ikke kun er skadeligt for selve rygeren, men også for rygerens omgivelser, dette bliver også kaldt passiv rygning.[2]

Små børn er særligt følsomme overfor cigaretrøg, og din rygning kan derfor påvirke dit barn negativt. Passiv rygning øger risikoen for, at småbørn får astma, bronkitis, lungebetændelse og mange flere sygdomme.[3]

Men ikke kun børn bliver påvirket af passiv rygning, det gør voksne mennesker også. Voksne som udsættes for passiv rygning, har en øget risiko for, at få lungekræft, luftvejssygdomme, hjertesygdomme og slagtilfælde.

Så endnu en god grund til at holde op med at ryge er, at hvis ikke det er for din egen skyld, så for dine omgivelsers skyld.[4]

 

Passiv rygning kan også foregå udendørs, så dette hjælper heller ikke på dine omgivelser. Det er et forholdsvis nyt forskningsområde, om cigaretrøg skader lige så meget ved udendørs rygning, men man har dog fundet ud af, at det stadig kan måles i kroppen, selvom cigaretten er røget udendørs.

Dog har vindretning, afstand til rygeren og overdækning også indflydelse på, hvor meget den passive ryger bliver påvirket af røgen.[5]

 

Radioaktive materialer findes også i cigaretter. Det gør de i form af, at der findes radioaktive materialer i de tobaksblade, der bruges til at lave cigaretter og cigarer. Disse materialer kommer fra gødningen og jorden, som bruges til at dyrke tobaksbladene, så mængden af radioaktive materialer i tobakken afhænger af jorden, planterne bliver dyrket i samt den anvendte gødningstype. Disse radioaktive materialer udgives i røgen, når tobakken brændes. Rygeren får derfor de radioaktive materialer ned i lungerne, når røgen indåndes. Dette kan være en anden vigtig faktor for, hvorfor rygere får lungekræft.[6]

 

Der er altså en masse skadelige stoffer i cigaretter og tobaksrøg. Derfor er det også en god ide, at kvitte smøgerne helt, eller skifte til et rygestopprodukt, som ikke indeholder disse farlige stoffer. Det kunne for eksempel være en e-cigaret.

[1] https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/fakta-om-rygning/roegens-indhold/

[2] https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/passiv-rygning/fakta-om-passiv-rygning/om-tobaksroegen/

[3] https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/passiv-rygning/fakta-om-passiv-rygning/passiv-rygning-og-helbred/boern/

[4] https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/passiv-rygning/fakta-om-passiv-rygning/passiv-rygning-og-helbred/voksne/

[5] https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/passiv-rygning/udendoers-rygning/udendoers-rygning/

[6] https://www.cancer.org/cancer/cancer-causes/tobacco-and-cancer/carcinogens-found-in-tobacco-products.html

 

Rygning og kræft

Rygning er en af de største årsager til kræft.

Takket være flere års forskning, er sammenhængen mellem rygning og kræft nu meget klar. Rygning resulterer i næsten en femtedel af alle kræfttilfælde.

Den gode nyhed er dog, at man kan forhindre disse kræfttyper, ved at kvitte smøgerne.

 

Kemikalierne i cigaretrøgen går direkte i blodet, og påvirker derfor hele vores krop. Det er også derfor, at rygning kan forårsage så mange sygdomme, dette inkluderer mindst 14 typer af kræft, hjertesygdomme samt lungesygdomme.[1]

 

Her kan du se en liste over, alle de kræftformer rygning kan forårsage:

 

  • Akut myeloid leukæmi
  • Blærekræft
  • Bugspytkirtelkræft
  • Kræft i svælget
  • Leverkræft
  • Livmoderhalskræft
  • Lungekræft inkl. kræft i luftrør og bronkier
  • Læbekræft
  • Mavekræft
  • Mundhulekræft
  • Nyrebækken- og urinlederkræft
  • Nyrekræft
  • Næsehulekræft
  • Spiserørskræft
  • Strubekræft
  • Tyk- og endetarmskræft
  • Æggestokkræft

 

Rygning er skyld i mere end 4 af 5 tilfælde af lungekræft. Chancerne for at overleve lungekræft er ikke særlig store. Faktisk er det den kræftform, man har den mindste chance for at overleve.

Rygning forøger også chancen for, at få mindst 13 andre former for kræft. De ses blandt andet på listen foroven.

 

Der findes ingen måde hvorpå, man kan ryge tobak på en sikker måde. Hvilke cigaretter du ryger er lige meget, for de er lige skadelige allesammen.

 

Filtre og cigaretter som indeholder mindre nikotin, gør ingen forskel – din risiko for lungekræft er ikke lavere, sammenlignet med rygere af gennemsnitlige cigaretter. Det kan skyldes, at rygere har tendens til, at ændre deres måde at ryge på, for at tilfredsstille deres nikotinbehov, for eksempel ved at tage et større sug eller ryge flere cigaretter.

 

Jo flere cigaretter du ryger om dagen, jo højere er risikoen for kræft. Hvis du ikke er i stand til at afslutte helt, kan det være et godt første skridt, at skære ned på antallet af cigaretter, du ryger om dagen. Selv “let” eller social rygning kan skade dit helbred, så fortsæt med at forsøge at stoppe helt.

 

Forskere har fundet ud af, at antallet af år du bruger på rygning, påvirker din kræftrisiko endnu mere, end ved selve antallet af cigaretter du ryger om dagen. For eksempel er det at ryge en pakke cigaretter om dagen i 40 år endnu mere farligt, end at ryge to pakker om dagen i 20 år.

 

De alvorlige skadelige effekter af rygning, kan ikke udelukkes ved at føre en ellers sund livsstil, som at holde sig fit og spise sundt. Den bedste måde hvorpå du kan reducere risikoen for kræft ved rygning, er at kvitte smøgerne helt!

 

Det tager normalt mange år eller årtier, for DNA-beskadigelsen fra rygning at forårsage kræft. Vores kroppe er designet til at håndtere lidt skade, men det er svært for kroppen at klare antallet af skadelige kemikalier i tobaksrøg. Hver cigaret kan skade DNA’en i mange forskellige lungeceller, men det er opbygningen af skader i samme celle, der kan føre til kræft. Forskning har vist, at for hver 15 røget cigaret, er der en DNA forandring, som kan få en celle til at blive til kræft. Derfor er det bedre at holde op med at ryge, snarere end senere.[2]

 

Vil du gerne kvitte smøgerne? Så viser denne artikel, hvorfor det er så fornuftigt rent faktisk at gøre det. Rygning er skyld i så mange kræfttilfælde, så hvorfor ikke stoppe?

[1] https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/veldokumenteret-aarsag/rygning/

[2] http://www.cancerresearchuk.org/about-cancer/causes-of-cancer/smoking-and-cancer/how-smoking-causes-cancer

 

Hvordan påvirker rygning kroppen?

Det er ikke ukendt i dag, at det er farligt at ryge. Rygning er ikke særlig sundt, og det ved de fleste efterhånden også godt.

Men hvad er det egentlig der sker med kroppen, når vi ryger, og hvor skadeligt er rygning egentlig? Det vil vi kigge nærmere på i denne artikel.

 

Ved rygning producerer kroppen mindre af det stof, som hedder kollagen. Stoffet kollagen er det, som giver elasticitet til blandt andet dit hår og din hud. Dette betyder altså, at hvis du ryger, vil dit hår og din hud blive kedeligt og slapt at se på. Desuden bliver din hud også hurtigere gammel og rynket at se på. Sår heler langsommere, og huden bliver som oftest også bleg.

Rygning påvirker også din lugte- og smagssans negativt. Rygning forringer nemlig lugtesansen og smagssansen. Derfor oplever de fleste også, at de ved et rygestop begynder, at kunne smage maden bedre, og pludselig kan de også lugte, at deres tøj lugter af røg.

 

Rygning påvirker også kroppen negativt, ved at kroppen får svært ved at bekæmpe infektioner og angreb fra bakterier og virus. Dette betyder derfor også, at rygere oftere bliver forkølet, samt får halsbetændelse og influenza.

 

Ved rygning bliver de små fimrehår, der sidder på luftvejene ødelagt. Det vil sige, at røgen og de giftige stoffer meget let kommer ned i lungerne, fordi de små fimrehår ikke er der til at beskytte. De små fimrehårs funktion er nemlig, at rense luften for blandt andet støv og bakterier, og når disse fimrehår bliver ødelagte, kommer røgen lettere ned i lungerne.

Der findes dog også de mere alvorlige konsekvenser af rygning. Disse konsekvenser er blandt mange, at personer som ryger, har nemmere ved at dø af sygdomme i hjertet. Ved rygning er der også en meget større risiko for, at få en blodprop i hjertet. En blodprop i hjertet forårsager, at muskelvævet dør, og hjertet får derfor sværere ved at pumpe.

Chancerne for at få lungekræft er også markant højere hvis man er ryger. Næsten alle som bliver ramt af lungekræft, har været eller er rygere. Grunden til at rygning giver lungekræft er, at der er så mange skadelige stoffer i cigaretter, som netop også kan forårsage kræft.

 

Også lungesygdommen KOL rammer mange rygere. Tidligere kaldte man KOL for rygerlunger, fordi at folk der fik konstateret KOL, 9 ud af 10 gange var rygere. Rygning kan forårsage skader i lungerne, når disse skader er meget slemme, har man KOL.

Personer som har diagnosen KOL, har svært ved at trække vejret. De fleste KOL patienter ender i kørestol eller med at være sengeliggende. Med tiden får de brug for hjælp fra en maskine, til at trække vejret. KOL er en kronisk sygdom, hvilket vil sige, at sygdommen ikke forsvinder, og at man derfor skal leve med den resten af sit liv. KOL er en dødelig sygdom.

 

Ønsker man at blive gravid, men har svært ved det, kan årsagen til dette også findes, hvis man er ryger. Det kan nemlig være svært at blive gravid, hvis man er ryger. Jo tidligere kvinder starter med at ryge, jo sværere bliver det også at blive gravid.

Desuden bliver mænds sædkvalitet også forringet af rygning, så også her kan det påvirke negativt, hvis man ønsker at få et barn.

 

Igennem denne artikel er blot nævnt nogle af de bivirkninger, som er ved rygning. Dette viser også igen, hvor farlig rygning er. Det påvirker så mange ting i din krop negativt.

 

Kilde: http://www.op-i-roeg.dk/hvilke-konsekvenser-har-rygning/