Rygning og kræft

Rygning er en af de største årsager til kræft.

Takket være flere års forskning, er sammenhængen mellem rygning og kræft nu meget klar. Rygning resulterer i næsten en femtedel af alle kræfttilfælde.

Den gode nyhed er dog, at man kan forhindre disse kræfttyper, ved at kvitte smøgerne.

 

Kemikalierne i cigaretrøgen går direkte i blodet, og påvirker derfor hele vores krop. Det er også derfor, at rygning kan forårsage så mange sygdomme, dette inkluderer mindst 14 typer af kræft, hjertesygdomme samt lungesygdomme.[1]

 

Her kan du se en liste over, alle de kræftformer rygning kan forårsage:

 

  • Akut myeloid leukæmi
  • Blærekræft
  • Bugspytkirtelkræft
  • Kræft i svælget
  • Leverkræft
  • Livmoderhalskræft
  • Lungekræft inkl. kræft i luftrør og bronkier
  • Læbekræft
  • Mavekræft
  • Mundhulekræft
  • Nyrebækken- og urinlederkræft
  • Nyrekræft
  • Næsehulekræft
  • Spiserørskræft
  • Strubekræft
  • Tyk- og endetarmskræft
  • Æggestokkræft

 

Rygning er skyld i mere end 4 af 5 tilfælde af lungekræft. Chancerne for at overleve lungekræft er ikke særlig store. Faktisk er det den kræftform, man har den mindste chance for at overleve.

Rygning forøger også chancen for, at få mindst 13 andre former for kræft. De ses blandt andet på listen foroven.

 

Der findes ingen måde hvorpå, man kan ryge tobak på en sikker måde. Hvilke cigaretter du ryger er lige meget, for de er lige skadelige allesammen.

 

Filtre og cigaretter som indeholder mindre nikotin, gør ingen forskel – din risiko for lungekræft er ikke lavere, sammenlignet med rygere af gennemsnitlige cigaretter. Det kan skyldes, at rygere har tendens til, at ændre deres måde at ryge på, for at tilfredsstille deres nikotinbehov, for eksempel ved at tage et større sug eller ryge flere cigaretter.

 

Jo flere cigaretter du ryger om dagen, jo højere er risikoen for kræft. Hvis du ikke er i stand til at afslutte helt, kan det være et godt første skridt, at skære ned på antallet af cigaretter, du ryger om dagen. Selv “let” eller social rygning kan skade dit helbred, så fortsæt med at forsøge at stoppe helt.

 

Forskere har fundet ud af, at antallet af år du bruger på rygning, påvirker din kræftrisiko endnu mere, end ved selve antallet af cigaretter du ryger om dagen. For eksempel er det at ryge en pakke cigaretter om dagen i 40 år endnu mere farligt, end at ryge to pakker om dagen i 20 år.

 

De alvorlige skadelige effekter af rygning, kan ikke udelukkes ved at føre en ellers sund livsstil, som at holde sig fit og spise sundt. Den bedste måde hvorpå du kan reducere risikoen for kræft ved rygning, er at kvitte smøgerne helt!

 

Det tager normalt mange år eller årtier, for DNA-beskadigelsen fra rygning at forårsage kræft. Vores kroppe er designet til at håndtere lidt skade, men det er svært for kroppen at klare antallet af skadelige kemikalier i tobaksrøg. Hver cigaret kan skade DNA’en i mange forskellige lungeceller, men det er opbygningen af skader i samme celle, der kan føre til kræft. Forskning har vist, at for hver 15 røget cigaret, er der en DNA forandring, som kan få en celle til at blive til kræft. Derfor er det bedre at holde op med at ryge, snarere end senere.[2]

 

Vil du gerne kvitte smøgerne? Så viser denne artikel, hvorfor det er så fornuftigt rent faktisk at gøre det. Rygning er skyld i så mange kræfttilfælde, så hvorfor ikke stoppe?

[1] https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/veldokumenteret-aarsag/rygning/

[2] http://www.cancerresearchuk.org/about-cancer/causes-of-cancer/smoking-and-cancer/how-smoking-causes-cancer